Et nyt år. En ny virkelighed. Samarbejde i en ny betydning.
Det er nyt for mig at stå her. En ny virkelighed. Jeg er umådelig taknemmelig for at have fået opgaven og ikke mindst for den tillid, som de færøske vælgere har vist mig.
Ligesom min forgænger er jeg overbevist om, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer er et vigtigt led i at sikre et godt samarbejde imellem rigsdelene.
Og det er lige præcis dét, der er og bliver mit udgangspunkt, og det fundament, som jeg ønsker at bygge min forholdsvis nye, politiske karriere på. Nemlig samarbejde.
I Danmark har vi nu en historisk regering hen over midten. Det er et samarbejde, som ikke er baseret på manglende alternativer, men som er baseret på en nødvendighed for at finde brede løsninger - også for rigsfællesskabets fremtid.
Færøerne har ligeledes fået en ny regering.
Mit parti, Sambandsflokkurin, er desværre ikke en del af den. Men Sambandsflokkurin vil være en konstruktiv medspiller til den færøske regering i de sager, vi tror på, og hvor et bredt samarbejde kan gavne det færøske samfund.
Det er kun en fordel, at der bliver samarbejdet bredt, fordi vi lever i tider, hvor det er nødvendigt.
Vi lever i en anden virkelighed, end vi gjorde for blot et år siden. Vi må forholde os til en uforståelig og usikker verden. Der er krig i Europa. Putin gjorde det, som vi troede, hørte fortiden til.
Færøernes forhold til Rusland har ikke ligefrem været elefanten i rummet – tværtimod.
Færøernes fornyelse af fiskeriaftalen med Rusland har været et meget omtalt emne, særligt i de danske medier.
Det kan jeg sådan set godt forstå, og jeg synes, at det er godt, at sagen bliver belyst. Jeg har ikke tænkt mig at stå her i dag og forsvare aftalen, men jeg vil forsøge at skabe forståelse for baggrunden af den.
Lad mig starte med at slå fast, at beslutningen om at forlænge vores fiskeriaftale med Rusland, var svær. Et stort dilemma.
På den ene side: skal man lave en demokratisk aftale med et udemokratisk land? Og på den anden side: kan vi være bekendte at overlade forvaltningen af vores fælles fiskebestande i hænderne på Rusland, og dermed intet opsyn have med bestanden og dens bæredygtighed?
Fisk kender som bekendt ingen landegrænser, men samtidig har vi også et ansvar over for vores allierede i Vesten. Det ER et moralsk dilemma, og svaret er ikke entydigt, desværre.
Inden krigen var Rusland en af Færøernes største handelspartnere. Det er de ikke længere. Eksporten til Rusland var i 2021 på 2,3 mia. danske kroner, hvor den i dag er nærmest ikke-eksisterende.
Vi har skullet omstille os til en ny virkelighed og har været nødsaget til at finde nye markeder.
I nogle tilfælde har det været muligt, især i lakseindustrien. Men, hvad angår pelagiske fisk, og eksporten heraf, har det været svært at finde nye markeder.
Som min forgænger sagde i næsten hver eneste tale, som han holdt på denne talerstol, så er det af enormt stor betydning, at Færøerne får en bedre handelsaftale med EU.
Den forhenværende regering på Færøerne satte et stort arbejde i gang og lagde mange kræfter i at få en bedre handelsaftale med EU.
Det har dog vist sig at være svært at trænge igennem i systemet, og tingene går for langsomt. Vi har - i dag mere end nogensinde - brug for at Danmark, som en del af EU, er en aktiv medspiller, der støtter og arbejder for en fornyet handelsaftale. Fordi sammen har vi en større slagkraft.
Vi vælger Vesten, men vi har brug for, at Vesten også vælger os.
Jeg vil i min tid i Folketinget forsøge at skabe en forståelse og klarhed omkring de anliggender mellem Danmark og Færøerne, som vi har til fælles. Som en slags selvudnævnt ambassadør for samarbejde.
Så, hvis nogen skulle være i tvivl, så er min dør altid åben til en snak. Også, hvis snakken handler om, hvordan Færøerne sidste år ødelagde Danmarks rekord for flest VM-kvalifikationskampe uden at lukke et mål ind.
Det er en bunden opgave for regeringen og Folketinget at prioritere fælles anliggender. Færøernes Politi har ikke været prioriteret tilstrækkeligt.
Befolkningstallet er vokset markant, men normeringerne for politibetjente er ikke fulgt med, hvilket vanskeliggør ethvert ønske om etablering af nærpoliti på Færøerne.
Politiets IT-systemer er forældede, og de har mistet deres adgang til vigtige databaser.
Dette fordi, at Færøerne er betragtet som: “et usikkert tredjeland i databeskyttelsesretlig forstand for så vidt angår rigsmyndighedernes behandling af personsoplysninger indenfor retshåndhævelsesområdet”.
Eller sagt på almindelig dansk: Færøernes politi har ikke samme adgang til databaser, som de danske politikredse har. Det er ikke godt nok.
I flerårsaftalen for politiet indgik det ydermere, at der skulle etableres en skydebane på Færøerne. Den har vi desværre endnu ikke set noget til.
Ja, Færøerne ligger langt væk fra Danmark, men vores fælles anliggender skal være på samme niveau, og politiet og kriminalforsorgen på Færøerne skal være ligestillede med de danske.
Jeg er overbevist om, at der i regeringen og blandt Folketingets partier, er en velvilje over for Færøernes Politi - det ses ikke mindst afspejlet i regeringsgrundlaget. Det er jeg glad for, og det kommer jeg til at holde jer op på.
Vi er tre forskellige lande med tre forskellige forudsætninger i et unikt fællesskab. Det er ingen hemmelighed, at jeg er stor fortaler for rigsfællesskabet.
Men et fællesskab og et samarbejde kræver, at vi har forståelse for hinanden og vores ophav. At vi forholder os til hinandens respektive virkeligheder.
Jeg møder nogle gange fortællingen om, at Færøerne er et primitivt og konservativt land. At folk flytter fra Færøerne, fordi de ikke passer ind i nogle snævre, religiøse rammer. At vi spiser grindehval til morgenmad og har søpapegøjer som kæledyr. At kvinder ingen rettigheder har, og at det er forbudt at være homoseksuel på Færøerne. Karikeret selvfølgelig.
Det er i hvert fald nogle af de fordomme, som jeg og andre færinger møder. Nogle af disse udsagn har en rod i virkeligheden - de kommer selvfølgelig ikke ud af ingenting.
Men - som jeg ser det, er det i dag udsagnene, der skaber virkeligheden, hellere end virkeligheden, der skaber udsagnene.
Det er beklageligt, og det er vi nødt til at få lavet om på.
Et projekt, der gør op med fordomme og generel uvidenhed om rigsdelene, er Sjómaq. Et samarbejdsprojekt mellem Sambandsflokkurin og det grønlandske parti IA.
Sjómaq har til formål at skabe kendskab til og forståelse for hinanden, samt at oplyse unge i rigsfællesskabet om, hvad vores unikke konstruktion er for en størrelse.
Det skal fremme forståelse for vores ligheder, men i den grad også vores forskelligheder. Jeg håber, at dette projekt kan fortsætte i fremtiden.
På trods af historiske forskelligheder, trods kulturelle forskelligheder og på trods af utvivlsomme fremtidige udfordringer, så står vi sammen.
Vi har et unikt rigsfællesskab og et unikt samarbejde. Det er klart, at flere ting kan gøres bedre – og det er mit og vores ansvar, at det bliver bedre.
Den forhenværende S-regering arbejdede helhjertet for at forbedre og udvikle forholdet mellem Færøerne, Grønland og Danmark – det er jeg virkelig glad og taknemmelig for.
Jeg har en tro på, at denne nye SVM-regering kommer til at fortsætte det gode samarbejde med at udvikle fællesskabet. Det viste statsministeren også i sin åbningstale, tak for det.
En ny virkelighed. En virkelighed, der kræver respekt, inddragelse og et tillidsfuldt samarbejde. Som sagt, et samarbejde, der ikke er baseret på manglende alternativer, men som er baseret på en nødvendighed for fællesskabet.
Sambandsflokkurin har altid været en garant for samarbejde, og den linje kommer jeg til at følge.
Jeg ser frem til samarbejdet med jer alle sammen – tak for ordet.
